Time-outs er måske ekstra vigtige her under Corona ?
Bruger du tid på dig selv ? Altså tid, hvor du kan gøre lige, hvad DU har lyst til ? Tid hvor du kan få fyldt dine honningkrukker Altså tid udover transporttid til og fra arbejde, indkøb og toiletbesøg…
Måske er en time-out ekstra vigtig lige nu hvor mange af os arbejder hjemme med familien omkring os ?
Rigtigt mange af os fyldes med dårlig samvittighed når vi sniger tid til os selv ind i kalenderen. Når vi tjekker ud fra familielivet og eventuelt tager lidt væk og fordyber os i det som gør os godt. Tager lidt væk for at oplade, fylde krop og sind med ny skøn energi.
At prioritere tid til os selv er ikke en luksus, men en nødvendighed for mange af os som lever i en måske stressende hverdag. En nødvendighed for at passe på os selv, have overskud til at være noget for andre, for familien, for at kunne levere på (hjemme ?) arbejdsmarkedet 🧡
Når vi prioriterer at trykke på pauseknappen og forkæle os selv med tid til fordybelse og selvomsorg, kan vi meget bedre mærke os selv og få adgang til vores indre stemme, vores indre guide hvilket kan hjælpe os til at mærke om vi er hvor vi skal være i vores liv eller om vi eventuelt skal dreje lidt på livskompasset hvis vi ikke er helt i balance. En timeout, en pause kan hjælpe os til at få ro i hele systemet, overskud så vi lettere kan fokusere og med klarhed mærke efter og træffe valg, der gør os godt.
Jeg vil så meget anbefale dig at tage en pause, tage en time-out..
Både de daglige og de ugentlige pauser, time-outs med tid til en åndedrætsøvelse, et fodbad, venindehygge, en løbetur, en yogaklasse eller de lidt længere pauser med et retreat, en forlænget weekend i sommerhus eller hvad du ved gør dig godt.
Trænger du til at få puttet time-outs ind i din kalender ?