Bagoverbøjning over pølle
Bagoverbøjning over pølle er en meget afstressende, beroligende stilling som åbner brystet og giver skøn plads til dit åndedræt.
Sådan gør du – Sæt dig med lænden tæt mod enden af pøllen. Læn dig så tilbage og lad ryg og hoved hvile tungt ned mod pøllen. Stræk dine ben ud og lad armene hvile tungt i underlaget, måske med håndfladerne vendende mod loftet. Bliv nu liggende her i 5-10 minutter eller så længe du har lyst.
Du kan eventuelt placere en lille pude eller et tæppe under hovedet hvis det føles behageligt for dig. Du kan også lægge et foldet tæppe i dine knæhaser for ekstra støtte under dine ben.