Melting Heart
Melting Heart – Strækker øverste og mellemste del af din rygsøjle samt forsiden af din overkrop henover brystet og hjertet samt omkring dine skuldre. Stillingen er super god hvis du sidder foroverbøjet og falder sammen i ryggen og omkring dine skuldre ved et skrivebord i løbet af din dag. Vi stimulerer primært lunge/tyktarm, kredsløb/endokrin samt hjerte/tyndtarm meridianbanerne.
Sådan gør du – Stil dig på alle 4 og gå så dine hænder frem i underlaget og lad dine underarme og håndflader hvile afslappet. Dine hofter er en anelse bag dine knæ. Se nu om det går at slippe unødig muskelaktivitet og lad overkroppen, brystet smelte ned mod jorden under dig. Du kan hvile panden mod underlaget eller en blok.
Bliv gerne i stillingen i 2-3 minutter eller så længe du har lyst. Vær opmærksom på, at det ikke må snurre, smerte omkring dine skulderled. Hvis du mærker ubehag, kan du i stedet for at strække armene frem foran dig folde dem og tage fat med hænderne om begge dine albuer eller bakke helt ud af stillingen.