Yin Yoga
Yin yoga er en yogaform med fokus på at afspænde, give efter og at øge bindevævets elasticitet, så blokeringer i din krop opløses og dine sener og led styrkes.
Yin Yoga er en rolig & indadvendt praksis med fokus på det meditative. De siddende & liggende stillinger holdes typisk i 3-5 minutter. Yin Yoga tager afsæt i Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) & adskiller sig fra andre yogaformer ved at have fokus på smidighed & hydrering af bindevævet fremfor muskelstyrke.
De lækre, blide Yin stræk åbner, afspænder og stimulerer flowet af Qi, livsenergi gennem bindevævet og meridianbanerne således at blokeringer, stagnationer såvel fysiske som mentale smelter, opløses.
Yin Yoga kan virke yderst beroligende på nervesystemet & kan medvirke til at afhjælpe stress/overbelastning & medføre forøget ro & balance.
Når du fyldes med ro, vokser dit overskud fysisk og psykisk.
På de følgende sider vil du møde et udvalg af særligt lækre blide, groundende, beroligende og afstressende Yin øvelser. Der vil løbende komme flere til.