Siddende Sommerfugl – Beroliger og afstresser krop og sind. Derudover arbejder stillingen med inderlår, lyske, lænd og ryg.

Sådan gør du – Sæt dig med benene foran dig. Måske sidder du på kanten af et foldet tæppe eller en pude for at hjælpe bækkenet til at tilte frem. Lad nu dine fodsåler mødes og lad dine knæ søge ud til siden og ned mod underlaget. Sid med rank ryg, tag en dyb indånding og på udåndingen kan du lade overkroppen smelte ned mod underlaget. Hvis din nakke vil være med til det, kan du lade hovedet hænge tungt, ellers hvil panden mod pøllen eller en stor pude.

Bliv nu siddende i stillingen i 3 minutter eller så længe du har lyst.