De tre principper i YIN
Yin er mere end blot Yin Yoga. Yin er en essentiel del af et sundt og holistisk livssyn
og livsstil. I vores liv stræber vi efter balance mellem Yin og Yang energi, som eksisterer i alt liv.
Både Yin og Yang energi er altid tilstede, harmoni i livet opstår når der er balance mellem Yin og Yang.
I Yin Yoga arbejder vi med tre vigtige principper, der understøtter kroppens stræben efter balance.
Disse tre principper er fordøjelse, udrensning og søvn.
Fordøjelse handler om hvor god kroppen er til at fordøje den mad du indtager. Dvs. hvor hurtigt og hvor effektivt
indtagede næringsstoffer optages og udskilles. Men fordøjelse handler også om, hvordan vi “fordøjer” udefrakommende indtryk, stimuli, oplevelser, følelser mm. Fordøjelse har stor vægtning i Traditionel Kinesisk Medicin (TCM), netop fordi det i sin essens handler om, hvordan energi optages og udskilles i vores system. Det handler om at vi tager det vi har brug for, og udskiller/slipper det vi ikke skal eller kan bruge i kroppen og sindet. Det være sig overskydende mad og toxiner, men i høj grad også uhensigtsmæssige tanker, følelser.
Udrensning handler også om at sørge for at indtage færrest mulige giftstoffer, både gennem den mad/drikke vi indtager, men også gennem vores omgivende miljø. Dvs. vi kan forsøge at undgå kemiske stoffer i den mad/drikke vi indtager, skønhedspleje, kosmetik, legetøj osv.
En god søvn er altafgørende for et sundt og balanceret liv. Et godt søvnmønster, er ikke
ensbetydende med mange timers søvn eller at sove meget længe. Det mest optimale for et voksent menneske er at sove 7,5 time pr. nat, og helst mellem kl. 22.00 – 06.00. Søvn er en fysiologisk nødvendighed for alle levende væsener og har afgørende betydning for kroppens genopbygning, balance.
Når du praktiserer Yin Yoga regelmæssigt, optimeres disse tre principper.
De tre principper påvirker hinanden. Når fordøjelsen er stærk, er det lettere for kroppen af afgifte sig selv, og et sundt søvnmønster vil lettere manifestere sig når fordøjelse og udrensning fungerer. Ligeledes vil du opleve, at din Yin Yoga praksis bliver dybere og smukkere i takt med at de tre principper balanceres i din krop. Du vil kunne opleve frihed for unødvendig fysisk og mental lidelse, nedsat smerte, øget vitalitet, øget fleksibilitet og livsglæde. What´s not to like…