Sommer Yin Yoga – denne klasse er en ud af fem klasser hvor vi ud fra de enkelte årstider arbejder med kroppens tilhørende organer & meridianbaner. Ifølge Traditionel Kinesisk Medicin støtter vi således krop & sind gennem årstidernes skiften til balance og dermed forebyggelse af sygdom.

På denne klasse inviteres du til 2 timers afstressende, nærende, beroligende Yin Yoga med fokus på sommeren og elementet ild. Når vi arbejder med sommer energien handler det bl.a om glæde, kærlighed, passion & åbenhed.

Ifølge Traditionel Kinesisk Medicin, TCM – er sommeren forbundet med ildelementet og hjerte-tyndtarm meridianerne. Du vil derfor blive guidet gennem en sekvens af lækre, blide Yin stræk der åbner til hjertet, stimulerer flowet af Qi, livsenergi gennem hjerte & tyndtarm meridianerne med formålet at opløse stagnationer samt udrense, detoxe krop & sind.

Vi starter klassen med en guidet Mindfulness meditation & forbinder os med vores åndedræt & krop. Afslutningsvis guides du ind i en længere Savasana.

Yin Yoga er en rolig, indadvendt praksis med fokus på det meditative. De siddende & liggende stillinger holdes i 3-5 minutter. Yin Yoga tager afsæt i Traditionel Kinesisk Medicin & adskiller sig fra andre yogaformer ved at have fokus på smidighed & hydrering af bindevævet fremfor muskelstyrke.

Kom med & mærk magien på egen krop. Alle kan være med.

Efter klassen serveres Ingefærshot & udrensende urtete.

Afholdes i Roskilde – send mig en besked hvis du ønsker at være med.

Pris 240,- kr. pr. klasse

Ønsker du at tilmelde dig alle 5 klasser samlet er prisen ialt 1.100,- kr.