Sensommer Yin Yoga – denne klasse er en ud af fem klasser hvor vi ud fra de enkelte årstider arbejder med kroppens tilhørende organer & meridianbaner. Ifølge Traditionel Kinesisk Medicin støtter vi således krop & sind gennem årstidernes skiften til balance og dermed forebyggelse af sygdom.

På denne klasse inviteres du til 2 timers afstressende, nærende, beroligende Yin Yoga med fokus på sensommeren og elementet jord. Når vi arbejder med sensommer energien har vi fokus på vores center og grounding. Vi arbejder gennem klassen med at skabe god jordforbindelse så vi kan stå fast når der blæser storme i vores liv.

Ifølge Traditionel Kinesisk Medicin, TCM – er sensommeren forbundet med jordelementet og mave-milt meridianerne. Du vil derfor blive guidet gennem en sekvens af lækre, blide Yin stræk der stimulerer flowet af Qi, livsenergi gennem mave & milt meridianerne med formålet at opløse stagnationer samt udrense, detoxe krop & sind.

Vi starter klassen med en guidet Mindfulness meditation & forbinder os med vores åndedræt & krop. Afslutningsvis guides du ind i en længere Savasana.

Yin Yoga er en rolig, indadvendt praksis med fokus på det meditative. De siddende & liggende stillinger holdes i 3-5 minutter. Yin Yoga tager afsæt i Traditionel Kinesisk Medicin & adskiller sig fra andre yogaformer ved at have fokus på smidighed & hydrering af bindevævet fremfor muskelstyrke.

Kom med & mærk magien på egen krop. Alle kan være med.

Efter klassen serveres Ingefærshot & udrensende urtete.

Afholdes i Roskilde – send mig en besked hvis du ønsker at være med.

Pris 240,- kr. pr. klasse

Ønsker du at tilmelde dig alle 5 klasser samlet er prisen ialt 1.100,- kr.